Det er to meget forskellige temperamenter, der mødes i Jens Christian Grøndahls nye roman: den lidt indolente, navnløse jegfortæller, og den rastløse, oplevelseslystne Sonja. De mødes en sommeraften i 1970´erne i Værelsesanvisningen på Hovedbanegården. Sonja beder ham opbevare en nøgle for sig, men han hører så ikke mere til hende. Nogle år senere får fortælleren tilfældigvis øje på Sonja i København, han opsøger hende i hendes hjem i en af forstæderne og får efterhånden hendes historie fortalt. Den vigtigste del af den udspiller sig i halvfjerdsernes Tyskland, en tid, hvor ungdomsoprøret også omfattede terrorisme, og hvor man mere eller mindre uafvidende kunne komme den nærmere, end man nok lige havde regnet med - og dermed pådrage sig en skyld, man kunne komme til at trækkes med i mange år. Det er den situation, Sonja er havnet i. Sammen med vores fortæller pejler hun sig ind på en måde at komme overens med den. Røde hænder er både en meget originalt fortalt spændingsroman og en refleksion over et årti, halvfjerdserne, over tidens gang og over det politiske engagement og dets attraktion og omkostninger.