Dette er en samling af de mest centrale tekster om reformationens inderste kerne, som sammenfattes i ordene troen alene. Det reformatoriske sted for læren om frelse alene ved troen på Kristus, er Rom 3, 28: Vi mener, at et menneske gøres retfærdigt ved tro alene, uden lovgerninger. (Luthers tyske oversættelse: "So halten wir es nu, Das der Mensch gerecht werde, on des Gesetzes werck, alleine durch den Glauben"). I den græske grundtekst står der ganske vist ikke alene, men Luther begrunder sin oversættelse med, at han altså taler tysk og på tysk er det naturligt at tilføje ordet alene, når der er tale om to modsætninger, der udelukker hinanden, som tilfældet er i Rom 3, 28. Det forklarer Luther i den første tekst, som netop er en åbent brev om at oversætte. Den næste tekst er Luthers svar på en indvending fra katolsk side, hvor man kritiserer Luthers troen alene, fordi jo ikke kun er troen, der frelse, men at dåben jo fx også frelser. Det svarer Luther på i denne tekst mod Cochlæus. I de sidste tre tekster udfolder Luther selve teologien i læren om troen alene. Her understreger Luther denne reformatoriske grundsætnings helt afgørende betydning. Det er også her man finder tanken om, at læren om at vi alene frelses ved troen på Kristus, er den artikel, hvormed kirken står eller falder: Hvis denne artikel består, så består kirken, men falder den, så falder kirken med.